Bliv franchisetager

Hvis du er interesseret i at være din egen chef og opbygge din egen forretning med hjælp fra et kompetent og velorganiseret supportnetværk ¬– så læs endelig videre!

I næsten 50 år har SUBWAY® hjulpet initiativrige personer med at opbygge deres egen succesfulde forretning. Når du indgår en franchiseaftale, bliver du medlem af et stærkt team. Lige fra første trin og hele vejen igennem franchiseprocessen hjælper SUBWAY® dig med uddannelse og vejledning, så du kan få etableret en succesfuld restaurant.

Det hele starter med, at du deltager i et obligatorisk to-ugers kursus i USA. Én uge med teori og én uge med praktisk uddannelse.

SUBWAY®-franchisekonceptet er kåret som nr. 1 på grund af:
• Lav investering
• Fleksibel etablering
• Enkel drift
• Sund og nærende fastfood

Fire gode grunde til at starte sin egen SUBWAY®-restaurant:
1. Du får hjælp til at planlægge, etablere og udvikle din forretning
2. Du får adgang til vores samlede viden
3. Du får glæde af kædens stordriftsfordele
4. Du får et netværk at dele erfaringer med

Brochure om SUBWAY®-franchise (eng pdf 10,6 mb)
Indsend din ansøgning (eng pdf 266 kb)

Fem trin til din egen restaurant

1. Læs
Det første trin er at læse, hvad franchising går ud på. Dels her på hjemmesiden, dels på  www.franchiseforeningen.dk. Kontakt efterfølgende vores kontaktperson i den ønskede region, og bed om at få tilsendt vores franchisebrochure. Du kan også downloade brochuren her >>

2. Ansøg
Efter et møde med din lokale kontaktperson, hvor I drøfter dine muligheder, udfylder du den ansøgning, du har fået sammen med brochuren. En ansøgning forpligter ikke til køb af SUBWAY®-franchiselicens. Når du har indsendt ansøgningen, får du et ”disclosure document”, der indeholder yderligere information om franchisingkonceptet.

Download ansøgning >>

3. Invester
Før du investerer i din egen SUBWAY®-restaurant, skal du kontakte vores erfarne etableringsansvarlige, så du kan drage nytte af deres erfaringer og se, om konceptet passer til dig.

Kontakt os
Claudia Volpert
Tlf: +31 20 5317 306
E-mail: volpert_c@subway.com

4. Kontrakt
Gennemgå franchisekontrakten sammen med en økonomisk rådgiver eller jurist/advokat. Drøft de økonomiske forpligtelser med din bank. Investeringsbeløbet i forbindelse med opstart af en restaurant er ca. 1-1,5 millioner kroner.

5. Bliv en del af teamet
Når du har det økonomiske på plads og er blevet godkendt af SUBWAY® systemet, begynder du at skabe din egen succes. Vi har næsten 50 års erfaring med at støtte og arbejde med franchisetagere, og du vil mærke, at SUBWAY®-restauranterne ved, hvad der skal til, for at få samarbejdet til at fungere.

Et ligeværdigt partnerskab
Franchisingprogrammet baserer sig på den grundholdning, at kæden kun kan få succes, hvis franchisetagerne har succes. Til gensidig gavn for franchisetagere, ansatte og leverandører.

Påkrævede egenskaber
God service og kvalitet prioriteres højt, og SUBWAY® systemets udvælgelseproces er omhyggelig, hvad angår nye franchisetagere. Det er den personlige vurdering kombineret med den samlede erfaring, der er afgørende. Du skal:

• Have en god forretningssans.
• Have dokumenteret erfaring med at lede og motivere andre.
• Have orden i økonomien og startkapital til rådighed.
• Være parat til at arbejde på fuld tid med den daglige drift.

FAQ (ofte stillede spørgsmål)

Hvor mange SUBWAY®-restauranter findes der?
Der er over 42.000 SUBWAY®-restauranter i 107 lande. Se det mere nøjagtige antal på www.subway.com.

Hvor ligger hovedkontoret?
Hovedkontoret ligger i Milford, Connecticut, USA, og beskæftiger over 600 medarbejdere.

Giver SUBWAY® nogen økonomisk støtte til sine franchisetagere?
Det er for nye franchisetagere i visse dele af verden muligt at lease det udstyr, der er nødvendig ved etablering af en restaurant. For allerede eksisterende franchisetagere er der mulighed for lån til ombygning, udvidelse m.v.

Hvilke andre ydelser tilbyder SUBWAY® sine franchisetagere?

SUBWAY® tilbyder franchisetagerne mange ydelser, som for eksempel tegninger, butiksanalyser, kontraktforhandling, markedsføringsassistance med mere.

Hvilken målgruppe henvender SUBWAY® sig til?
Målgruppen er alle mellem 16 og 40 år, særligt personer, der ønsker at spise sundt og er studerende. Målgruppen for cateringdelen er først og fremmest erhvervsvirksomheder.

Hvad er forretningsfilosofien?
At tilbyde gæsterne sund fastfood med stor valgfrihed.

Hvordan kommunikerer SUBWAY® med sine franchisetagere?

SUBWAY® HQ (hovedkontoret) kommunikerer med franchisetagerne via nyhedsbrev, voicemail, e-mail og regelmæssigt producerede ”home videos”.

Finansiering af franchise

Konceptet går ud på at holde investeringsniveauet lavt og den operative drift enkel. SUBWAY® har en fleksibilitet, der gør det muligt for iværksættere at placere deres restauranter på steder, hvor andre ikke ville kunne. Rundt omkring i verden er der SUBWAY®-restauranter alle steder, lige fra togstationer til kasinoer samt indkøbscentre og benzinstationer.

Opstartsomkostningerne er ekstremt lave for en franchisekæde af denne størrelse, og indkøbspriserne på udstyr er rigtig gode, fordi der findes så mange SUBWAY®-restauranter verden over. Den samlede investering for dig afhænger af mange faktorer, som eksempelvis placering, husleje, størrelse og udstyr. En franchisekontrakt løber i 20 år og kan fornyes for yderligere 20 år (afhængigt af vilkår og tilladelse).

En vigtig faktor ved køb af en SUBWAY®-franchise er, hvordan du finansierer din investering. Et godt set-up er at have mindst 50 procent af den samlede kapital til rådighed kontant og den resterende del tilpas tilgængelig, så der ikke opstår likviditetsproblemer i opstarten. Din lokale kontaktperson kan hjælpe dig med en bankforbindelse.

Har du et lokale?

Hvis du har et lokale, der egner sig godt til en SUBWAY®-restaurant, så kontakt os straks.